
Udgivet d. 8. september 2021
Søg tilskud til forbedring af jeres arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet giver tilskud til projekter, der kan forebygge fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder i Danmark. Puljen er på 105 mio. kr. årligt og er åben fra 2021 til 2023.
Du kan lige nu søge som tilskud på op til 150.000 kroner til forbedringer af arbejdsmiljøet for dig og dine medarbejdere. Det kan være med henblik på at forbedre ergonomien, forbygge nedslidning og reducere risiko for arbejdsulykker.
Arbejdstilsynet har opsat en pulje på 105 mio. kr. – så du skal ikke vente, hvis du har et konkret projekt, du vil have gang i.
Kontakt HR-rådgiver Christian Duborg, ALT-HR, cdu@althr.dk / 6122 2377 for mere information.

Hvilke indsatsområder kan du søge til?
Projekter, du kan søge tilskud til, handler om
- Forebyggelse af arbejdsulykker
- Forebyggelse af fysisk eller psykisk nedslidning
- Sundhedsfremme i form af fysisk træning, fx styrketræning på arbejdspladsen, så medarbejdernes muskler og led bliver styrket
- Leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risiko for arbejdsulykker. Det kan være afprøvning af et teknisk hjælpemiddel, der fx kan løfte ting for jer eller medvirke til en bedre arbejdsstilling eller ekstra sikkerhed, når I arbejder i højden. Det kan også være hjælp fra en konsulent.