
Udgivet d. 1. marts 2021
Pause i opholdstilladelser til praktikanter er forlænget
FORLÆNGET INDTIL 15. APRIL 2021: Grundet Covid-19 vil SIRI midlertidigt ikke uddele nye opholdstilladelser efter studie, praktikant- og au pair-ordningen samt opholdsordningen til deres medfølgende familiemedlemmer.
Som følge af Covid-19 situationen udstedte Udlændinge- og integrationsministeriet den 2. februar 2021 en bekendtgørelse, der betød, at der ikke uddeles nye opholdstilladelser til eksempelvis praktikanter i Danmark - meddmindre ansøgeren allerede har lovligt ophold på baggrund af en opholdstilladelse og befinder sig her i landet.
Dette midlertidige tiltag, som har været gældende i perioden fra den 3. februar 2021 og fire uger frem, er nu blevet forlænget indtil den 15. april 2021.