
Matchmaking bragte 2 usbekiske praktikanter til Danmark
Gennem ALT HR tog Stiftelsen Hofmansgave imod 2 usbekiske praktikanter i starten af januar. Carsten fra ALT HR var mellemmand på kontakten, så de 2 praktikanter har mulighed for at samle erfaring indenfor deres fagområde.
Stiftelsen Hofmansgave har fået 2 usbekiske praktikanter i starten af januar.
Otabek og Shoyadbek er under uddannelse indenfor landbrug i Usbekistan, og har tidligere på måneden gjort brug af muligheden for at samle erfaring i udlandet. Kontakten til Danmark og ALT HR blev skabt gennem en tidligere usbekisk praktikant. Herigennem blev de matchet med et dansk landbrug, og indenfor kort tid blev der afholdt et online møde, hvor driftslederen og praktikanterne kunne møde hinanden og stille spørgsmål. Via den online forbindelse så praktikanterne gården, staldene, maskineriet og malkesystemerne. På den måde kunne de danne sig et indtryk af omgivelserne og opgaverne, inden de landede i Danmark.
For at kunne komme til Danmark har de 2 praktikanter gennemgået en obligatorisk engelsk sprogtest. Deres sprogfærdigheder er på basisniveau, erkender teamleder Carsten S. Asmussen fra ALT HR. Erfaringen siger dog, at niveauet forbedres markant over de næste måneder, hvor de hver dag skal bruge engelsk som kommunikationsform. ALT HR hjælper og guider dem i starten af opholdet i at bruge apps og holde fokus på en must-know-English-words for landbruget. De får tilmed tilbudt forberedende engelske online kurser om danske dyrehold, som de kan afvikle enten før ankomst, eller i starten af deres ophold, for at være bedst muligt forberedte.
Efter 2 måneders sagsbehandlingstid blev papirgang og ansøgning overfor SIRI godkendt, og rejsen til Danmark begyndte.
Efter opstart fortæller driftslederen, at de 2 usbekere er meget velopdragne, ydmyge og arbejdsomme.
En opstået win-win situation
Usbekere har forskellige religioner og fremtoning, i forhold til danske traditioner. Den mest udbredte i Usbekistan er islam. Religionen forskriver, at der bedes 3 gange om dagen, hvilket tager i ca. 3-5 minutter. Dette foregår altid i pauserne i et rum, som landmanden stiller til rådighed. Her viser Danmark sig igen fra den fleksible og rummelige side for at give motiverede og interesserede studerende fra hele verden en oplæring af det moderne danske landbrug, som de kan tage med til hjemlandet.
Der opstår en win-win situation i og med, at Landbruget i Danmark får et ekstra sæt hænder til at fuldføre de mange opgaver, men til gengæld deler de danske landmænd ud af deres viden.