Udgivet d. 7. maj 2021

Lønservice sparer tid i dagligdagen

På Wollesgaard ved Rødekro er Vibse Wollesen ikke i tvivl: ALT-HRs lønservice skaber klarhed og overblik.

Siden Søren og Vibse Wollesen overtog Wollesgaard i august 1994 har de haft ekstern HR-afdeling til at tage sig af lønkørsler.

”Jeg valgte fra starten, at vi skulle søge hjælp til sådan noget som lønkørsler. Vi har fem børn, og da de var små, havde jeg nok at se til,” siger Vibse Wollesen med et smil og tilføjer:

”Samtidig er det jo et område med en stor mængde love og regler, der skal føles, og det har de styr på hos ALT-HR. Så skal jeg ikke bruge energi på at sætte mig ind i det, for det er ret kompliceret.”

 

Ferieregnskab på lønsedlen

På gården har de ansat en medarbejder på fuld tid, en flexarbejder, en elev – samt en elev på skole – og en skoledreng. Foruden parret selv. De har 250 årskøer og dyrker selv 200 hektar.
Vibse Wollesen sørger for at indberette medarbejdernes timer samt eventuel ferie og sygdom.

”Så ordner ALT-HR resten. Jeg skal bare godkende. Vi er for nylig skiftet over til Klarløn / Dataløn, så vores medarbejdere kan se deres ferieregnskab direkte på lønsedlen. Det er vi rigtig glade for, for det skaber overblik og klarhed,” siger hun.

Vibse Wollesen fortæller, at det også giver en sikkerhed i hverdagen hurtigt at kunne få svar på spørgsmål om diverse love, regler og retningslinjer, der er i forbindelse med løn.

”Jeg har en rigtig god dialog med rådgiverne. De gør os bedre i hverdagen … se bare på den nye ferielov, den kunne de forklare på en overskuelig måde,” smiler hun.

Kontakt vores medarbejdere i lønservice, hvis du ønsker at høre mere. Du finder dem her.